Mandag, d. 8 marts, 2010 af Michael Østergaard
I nogen tid har jeg gået og filosoferet lidt over dette spørgsmål, nemlig hvorfor vi hader eller elsker æbler? Nu i kølvandet på et blogindlæg fra Thomas Rosenstand, så fandt jeg det på tide at dele mine tanker.
Jeg finder det pudsiget, hvordan vi nogle gange bare hader eller elsker noget bestemt? Det kan være en facade vi sætter op, fordi vi måske dybest inde faktisk alligevel elsker pågældende ting, person eller hvad end det nu måtte være. En situation, der kan relatere hertil, oplevede jeg så sent som igår aftes, hvor vi så Sorte Kugler, hvor den kære hovedperson (med den usynlige sandhedshat på) pludselig fortæller, at han er vild med Tue Vest, og faktisk også godt kan lide farven pink. Ja, faktisk lidt tankevækkende
Den opmærksomme læser har nok allerede bemærket, at det slet ikke handler om æblet i sig selv, men nærmere et af tidens stærke brands, nemlig Apple. Apple er faktisk den mest beundret virksomhed i verden – endda for trejde år i træk. Ja, tænk lidt over det
For at vende tilbage til facaden, så har jeg netop selv altid postuleret, at Apple bare absolut ikke var noget for mig. Produkter for Apple var for mig lidt ligesom produkter fra B&O, nemlig noget der kostede en frygtelig masse penge. Forskellen her er dog, at Apple’s produkter hovedsageligt er flotte, hvorimod jeg sjældent har samme holdning omkring B&O – Meeeen det er en helt anden filosofisk snak, som vi må tage en anden gang – måske når jeg pludselig ejer et produkt fra dem
Idag ser verden derimod anderledes ud, eftersom jeg pludselig ejer mere end et produkt fra Apple. Nu taler jeg pludselig ikke andet end positivt omkring dem, og bruger snart et hvert øjeblik til at flette sætningen ind: “Det var ikke sket på en Mac..” – Sjovt ikke?
Mit eventyr ud i en verden præget af Apple begyndte så småt ved min investering i en iPod Nano, som ny MP3-afspiller. Afspilleren skulle dog løfte en tung arv (ifølge mig selv) fra den gamle og trofaste afspiller fra Sony, nemlig en Sony NW-E505. En lille handy afspiller, der kunne holde strøm i evigheder. En ganske praktisk afspiller, der var ganske god at have med overalt – selv i motionscenteret eller på en løbetur.
Man kunne her måske spørge sig selv, hvorfor jeg ikke bare købte en af de nyere modeller fra Sony? Tja, syntes nok bare ikke rigtigt om de nyere modeller, så ville prøve noget andet, hvor valget efter nogen tøven faldt på en iPod Nano. Et køb jeg iøvrigt ikke har fortrudt, men føler dog ej heller, at en iPod Nano er noget videre revolutionerende – andre mener sikkert noget andet
Eventyret tog for alvor fart, da jeg overtog iMac’en på min arbejdsplads, dog ikke med stor velvilje. Jeg, ligesom så mange andre, er opvokset med en PC og derfor Windows. Det at man pludselig skulle benytte noget andet, der bare ikke helt fungerede på samme måde, var lidt af en udfordring. Udfordringen betød mange slemme ord, hvilke jeg skal lade jer slippe for.
Som ugerne og måneder gik begyndte jeg derimod (logisk nok) at vænne mig til brugen af dette vidunder. Pludselig sad man hjemme på sin Windows-maskine og blev irriteret og frustreret over, at genveje og anden funktionalitet ikke var til stede. Dette sågar selvom jeg sidder med Windows 7. Med dette har jeg dog erfaret, at den magiske grænse er ca. 3 måneder. Har du siddet ved en Mac i omtrent 3 måneder, så er skaden sket – du er smittet og for evigt uhelbredelig af din skæbne. Heldigvis ingen ondartet “virus”, nej tværtimod.
Det imponerende for mig ved en iMac er, at den ganske enkelt pynter på skrivebordet. Desmere, har du ligesom jeg en vis irritation over et kæmpe ledningshelvede bag dit skrivebord, så vil du i højere grad elsker en iMac. Prøv bare at kigge lidt på det seneste flagskib på hele 27″ med en imponerende oplysning på 2560x1440px- Mon ikke den også ville pynte på dit skrivebod – slukket som tændt?
Når pludselig ens primære maskine i dagligdagen bliver til en Mac, så er der pludselig ikke lang vej til at investere i en Mac til hjemmet. Det er svært at forene sig med Windows, når man først har vænnet sig til det univers, der følger med en Mac. Brugeroplevelsen er bare på mange måder så meget nemmere og sjovere.
Derfor er jeg idag blevet ejer af en lækker MacBook Pro 13.3″ – Og nøj en lækker maskine. Jeg er ganske enkelt forelsket. Hvorfor forstår alle de andre producenter af bærbare computer ikke at lave noget så enkelt af udtryk? Hvorfor skal så mange bærbare computere føles store og kluntede? Næsten dagligt betragter jeg min MacBook Pro på nært og fjernt hold, og bliver hele tiden forundret over minimalismen og enkeltheden. Hvis ikke det er kærlighed, hvad er det så?
Ganske enkelt, hvis du har råd, så køb en – NU!
Ja, meget vand er løbet under broen igennem det forgangne år, hvor jeg for et år siden kun var ejer af en iPod Nano, og samtidig jævnligt postulerede, at jeg absolut ikke skulle eje flere produkter fra Apple. Meeeen omgangskredsen kunne jo godt se, at jeg var kommet lidt på “afveje”
Nej, min pointe er faktisk ganske enkel – Du kan ikke afvise et produkt før, du har afprøvet det (og giv det gerne lidt tid). Faktisk gælder nøjagtig samme regel, når vi snakker mad. Hvor tit har din mor ikke sagt noget i retningen af: “Det kan du ikke vide før, du har smagt det”.
Meeen, dermed ikke sagt, at alle nu skal gå ud at købe sig en iPod, en iPhone, en Macbook, en iMac, en iPad eller noget andet fra Apple. Jeg må bare konkluderer, at jeg elsker æbler – også dem, du kan spise
Ved at indskrive adressen til din egen personlige hjemmeside, får du et link fra mig til dig. Linket kan bevirke mere trafik til dit egen hjemmeside.
Adressen skal skrives som eksempelvis:
Http://www.mikee.dk eller Http://mikee.dk
Ved indskrivelse af din profil fra Twitter i dette felt, bliver den tilknyttet samtlige af de kommentarer, hvor din e-mail er tilknyttet.
Det betyder dermed også, at du kun behøver at udfylde feltet ved din aller absolut første kommentar her på bloggen. Systemet sørger for resten af dine kommentarer.
Har du tilknyttet din profil en gang, skal du blot se bort fra dette felt i fremtiden.
Din profil skal skrives som eksempelvis: MichaelOdk
Ved afkrydsning i boxen, kan du få medtaget et link til dit seneste blogindlæg, men det kræver, du har indtastet et link til din hjemmeside i det respektive felt hertil.
Samtidig kræver det, at din hjemmesiden har et såkaldt RSS-feed, hvorfra informationer og link omkring dit seneste blogindlæg vil blive hentet.
Ved afkrydsning skal du væbne dig med tålmodighed, da pluginet skal have lov til at finde dit seneste blogindlæg.
Når dit seneste indlæg er fundet, vil overskriften stå ud fra afkrydsningsfeltet.
Tjae fanboy
Ja Apple produkter er flotte, intuitive og omvæltningen fra PC til mac er ikke så stor (har arbejdet en del på mac tidligere pga uddannelse) – sådan synes jeg faktisk altid det har været med Apples produkter.
Men du har helt ret, utroligt mange opbygger en facade omkring Apple produkter, ca. de samme mennesker som også rakker ned på Nik & Jay for senere bag lukkede døre lytte til deres musik… hmm mon der er en sammenhæng mellem Nik og jay og Apple? og hvornår starter du i så fald med at høre deres musik?
For mig betyder designet af min computer så bare absolut ingenting – lavede de derimod et fjernsyn så hoppede jeg på med det samme, for der betyder design rigtigt meget for mig. Ligeledes hvis jeg Skulle have min computer stående i stuen… ja så var valget helt sikkert klart, så stod der en imac – da jeg ikke skal det, ja så bliver det nok aldrig andet end til en kedelig grå pc – ikke en facade, blot et aktivt fravalg, og må indrømme jeg også nyder at rode under motorhjelmen i Windows (dog ikke nok til at hoppe på linuxvogen igen)
.-= Seneste blogindlæg: Google Analytics i DIBS Flexwin – Spor dine brugere igennem DIBS =-.
@Martin – Måtte grine lidt af din hentydning til Nik og Jay.
Men det har før vist sig, at jeg ændrer mening – bare se med Facebook og Twitter.
Hej Michael(:
Igen, super indlæg du har der, med en masse go’e pointer.
Og så kan man jo næsten ikke andet end at give dig ret i, at man nærmest kan blive afhænging af Apple(det skriver du ikke, men det kunne det godt ligne), og samme problem har jeg xD..
Dog vil jeg sige 1 problem med Apple er, at det er nogle fuldstændig andre programmer der er på, og jeg oplever en selv en del problemer med ikke at kunne få det til at arbejde sammen men Word, og især ikke OpenOffice!
Ved ikke om du også har det samme problem en gang i mellem..?
-Mikael
Tak skal du have, Mikael – det er godt at høre
Mac er ganske enkelt stærkt vanedannende – endda så meget, at jeg har besluttet mig for, at den stationære engang bliver skiftet ud med en iMac.
Hvad angår programmerne, så har jeg endnu ikke oplevet nogle videre komplikationer. Jeg har ikke prøvet Open Office til Mac, så kan desværre ikke hjælpe dig i den situation. På arbejdet er jeg så heldig at have Office Pakken på iMac’en.