the big circle
Lørdag, d. 10 maj, 2008 af Michael Østergaard

Spleen United på Fermaten i Herning.

I går aftes var det atter tid til et beøg på Fermaten i Herning, og denne gang var det med stor spænding, da jeg skulle opleve Spleen United.

Som en tro koncert, så lagde man ud med omgang opvarmning, som bestod af The Wong Boys. Havde umiddelbart aldrig hørt om dem før, og må sige deres musik (Electro) nok var lidt udenfor min smag. Alligevel, så var det fornuftig opvarmning. Det var i hvertfald langt bedre end den opvarmning, som Anna David havde medbragt.

Efter opvarmningen, et toiletbesøg og lidt venten, så gik Spleen United langt om længe på scenen – med et brag (på den absolut mest positive måde overhovedet).

Egentlig har jeg kun lyttet til 3 forskellige sange fra gruppen, men koncerten bød på mange rigtig fede numre, som jeg dog ikke aner hvad hedder – umiddelbart!

Spleen United leverede en fantastisk koncert og oplevelse, som jeg ikke lige vil glemme. Hvis jeg ikke var vild med deres musik (hvilket jeg selvfølgelig var og er) før, så er jeg det bestemt nu. De forstår virkelig at performe live, hvilket bestemt har en stor betydning. Mange bands og musikere lyder kun godt i et studie, og det holder bare ikke. Deres musik bliver bare den tand bedre, når de optræder live.

Klimaks ved koncerten var helt klart, da de “afslutningsvis” rundede af med nummeret Spleen United, hvor alle havde armene højt i vejret, og hvor alle iøvrigt sang med – mig selv inklusiv :D De sluttede iøvrigt af med Suburbia som ekstranummer – den er nu også rigtig cool ;)

Alt i alt, så må jeg give denne koncertoplevelse absolut topkarakter, så dvs. 6 ud af 6 mulige stjerner. En karakter jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at uddele her på bloggen, så vidt jeg husker.

Efterlad en kommentar

  1. Søndag, d. 11. maj, 2008 - kl. 22:12

    Kunne ikke være mere enig. Omend man blev lidt vissen til sidst hehe.
    .-= Seneste blogindlæg: De bedste og værste film fra 2009 =-.

  2. Michael Østergaard
    Søndag, d. 11. maj, 2008 - kl. 22:31

    Hehe, ja måske bare lidt vissen :) Nu mangler vi bare Nephew gæster Fermaten.

Efterlad en kommentar